Idag er en af de dage, hvor jeg skulle være blevet i min seng under dynen. Jeg har aldrig helt fundet ud af hvilket ben er det "gode", at stå ud af sengen med. Men tilsyneladende valgte jeg det forkerte, her til morgen. Små sur og gnaven, ikke sjov at være i nærheden af. Men det der fik den sidste dråbe til at flyde over var, da jeg erindrede at min termokande var gået i stykker. Rød i hovedet af raseri og med røg ud af ørene, fandt den ene efter den anden grimme glose sin vej ud af min mund. Da min puls omsider faldt ned på omkring 140 og jeg igen kunne tænke nogenlunde normalt, kom jeg til den konklusion, at der sikkert var noget helt andet der stak under mit dårlige humør. Måske var det slet ikke en meningsløs død ting, som var skyld i mit raseri. Måske var det noget med lidt større indhold.
Den ene faktore kan jeg nemt give skylden videre til: "det er jo den tid på måneden...", den anden faktore, vil jeg indtil videre trampe ind under gulvetæppet. Men jeg ved jo godt at støv og skidt der samles dér, hurtigt bliver til en nullermand, som er større end som så. Måske i aften vil jeg gøre rent og støvsuge inden under det åndsvage tæppe. Der er nok ingen vej uden om:(
No comments:
Post a Comment