My hero

Jeg kan ikke huske hvor gammel jeg var, da jeg for første gang så filmen "Supermand". Men et kæmpe indtryk havde printet sig i mit hjerte. Jeg var helt ekset med ham og han var alt hvad jeg drømte om. Min helt! Når min tilværelse til tider var for hård og skræmmende, drømte jeg mig ud på en rejse med min Supermand. Der var ikke dét eventyr vi ikke var på...der var ikke grænser for hvor langt min fantasi ville gå. Lois Lane var slet ikke noget for ham, i forhold til mig:) Han fløj mig tit væk, fra mørke stunder i barndommen og som årene gik så jeg mindre og mindre til ham. Han var der kun når jeg havde brug for redning fra livet. Nu 20 år senere, kan jeg stadig se min helt når jeg smækker dvdén i maskinen og manden med de isblå øjne og røde kappe flyver hen over Metropolis. Han vækker ikke de dårlige minder frem, som jeg i sin tid flygtede fra, men gode drømme. Alle har brug for en helt i en svær tid, og Supermand var min.