Nej betyder nej!!!

Jeg hader de typer, som bare ikke acceptere et NEJ!

Jeg mener selv at jeg er stærk af karakter, men forleden blev jeg taget ved næsen:(
Efter at have sagt nej op til 7 gange, begyndte jeg at give mig.. begyndte at vakle og endte med at sige: "okay, så..."
Efter at vedkommende var gået og jeg fik tid til at tænke det igennem, blev jeg virkelig gal. Hvad bilder vedkommende sig ind?
Det viste sig, at jeg blev presset med fuldt overlæg og at min modstander allerede forinden havde forventet en sejr!- Møgso!
Jeg er synes at det er for groft at min grænse blev overtrådt til det yderste og føler mig snydt, velvidende om, at jeg var blevet vurderet til at tabe kampen...
Men så er det så jeg tænker: "Det var 1. omgang". -Nu ved jeg hvad/hvem jeg er oppe imod!
Jeg er rigtig gal på min modstander, men endnu mere på mig selv. Hvorfor var jeg så dum, at give efter for noget, som jeg ikke synes var i orden?

Måske skal jeg køle ned og "tilgive" mig selv (med tanke på at jeg blev ført bag lyset), og tage ved lære. Nu ved jeg bedre, og lader det ikke ske igen... I hvert fald ikke det næste stykke tid... :)