Tanken der tæller.

Så er den store aften overstået. Gaverne er blevet delt ud, maden er spist og fordøjet og tilbage sidder man med 10 kg i overskud. Havde det bare været 10 kilo på kontoen....
Ved højtid tænker jeg altid på ordsproget: "Det er gaven der tæller"!: Mange lægger desværre alt for meget vægt på prisen og størrelsen af gaverne, frem for idéen og tanken bag. Siden hvornår er vi alle blvet så opslugt af de gaver med mest valuta?
Når jeg køber gaver, går jeg meget op i at være mest oprindelig. Jeg tænker på personen og handler derud fra. Og i år er jeg sluppet godt fra det med gaverne. Jeg har fundet super fede gaver, som går lige i hjertet på modtagerene... hvis jeg selv skal sige det.
Men desværre er det ikke alle der har den handleplan. Nogle handler med tanken:"Billigt, hurtigt og slet ikke henvendt til rette vedkommende. Fx tøj til piger i str. 110 men har købt baby tøj istedet... drengelegetøj til piger, som igen ikke er rette alderstrin... så er spørgsmålet: skal man nikke, trække på smilebåndet og sige:"Ih tak, du kan tro at jeg er glad for gaven.. og Ih, hvor kan jeg se, at du kender mig godt, siden jeg har fået en golf-kølle fra BR! Eller bryde ud i latter og jokes og sige:"hi hi, der fik du mig sørme, du ved lige hvad jeg hader allermest"?
Hmm... Mit valg:
Trækker på smilebåndet og afventer en respons, som fx:"Hvad synes du?"
Og tager den så derfra.
Har engang hørt, at hvis man ikke har noget pænt at sige, skal man holdes sin mund lukket. Men derimod gælder dette ikke, hvis man bliver spurgt.....
Snedigt!