Selvtilliden er høj, tøjet smart og løftet om evige venskabe fylder den dag man afslutter folkeskolen.
Man har i 10 år tilbragt største delen af sin værdifulde tid bag lukkede skoledøre, sammen med 25 andre ligeværdige elever. Elever som man omtalte som "venner for livet"!
Jeg husker min sidste skoledag som et (halvt) klart minde...
1995 kl.: 07:26
Jeg kigger på uret og indser i samme split sek. at jeg er for sent på den. Hvis jeg da bare ikke have brugt den halve nat på, at lave kostume var dette her aldrig sket... Jeg vidste at jeg ville blive til grin. Også blive til grin i HANS øjne! Mens jeg farer forvirret rundt med hjertet der banker alle rekorder i bund kan jeg ikke tænke andre tanker: PINLIGT - PINLIGT! 14 (et halvt) år, hommoner der pumper og et hjerte der skriger på den (dengang) eneste ene!
Jeg får lagt en fed make up (4 mm lag), charmen skruet op og en øl i hånden inden jeg smækker hovendøren i. Jeg styrter afsted til skolen. Godt klar over at jeg missede morgensamlingen kl. 6:00 men pyt med det, jeg skulle ikke misse HAM!
Jeg når skolen og festen er startet..selvfølgelig får jeg bemærkninger som: "Sov du over dig?". Hvorefter jeg kikset smiler tilbage med tankerne: hvad tror du selv?
Desværre tager min umodenhed over og jeg drikker mig stang - stiv! Jeg erindre ikke så meget, udover nogle enkelte episoder, fx en samtale med min daværende dansk lære.
En yderst fantastisk lære, som altid var klar til at knække en regl eller to, hvis situationen krævede det:) - Og det gjorde den som regl når jeg var indblandet.
Derudover blev der delt knus og kram ud til højre og venstre, og vi svor alle på altid at holde sammen. 9.b var noget særligt - ingen tvivl om det!
Udover kvalme og øl-ånde var det en rigtig dejlig dag - Sol på en skyfri himmel!
2007
Løfterne er brudt og ens ellers så tætte venner og (dengang) "store kærlighed" er væk.
Til gengæld er mindernme dér, og dem kan ingen tage fra mig:) Som det ser ud i dag, er jeg glad for mit liv. Glad for min familie. Taknemmelig for at have overlevet teenage årene...
1 comment:
Sjovt - sin sidste kommentar om minderne er næsten ligesom H.C. Andersens sidste linie i eventyret "Thepotten". Læs den, tror du vil nyde den...han skriver så vidunderligt. (og husk at det skal være H.C. Andersens egen. Jens Andersen har moderniseret hans eventyr, men det er altså ikke det samme). Håber du får tid til at dykke ned i eventyrverdeen, den er fasinerende. Har lige været til eksamen i de fantsatiske værker :-)
Post a Comment