
Min veninde! Hun er unik og jeg holder uendeligt meget af hende.
Jeg har kendt hendes siden jeg var 6 år...
Første møde:
Jeg sidder ude på vejen, som fører op til "den anden ende". Det er en blind vej. Overfor er der lige flyttet en ny familie ind, med deres 2 børn - En dreng og en pige. Den nye pige står udenfor sit hus og kigger overpå mig.
Jeg mindes at jeg er nysgerrig og hun tiltrækker mig sin opmærksomhed. Jeg rejser mig i håb om at få skabt en kontakt. Frustreret går jeg langsomt over imod hende. Jeg forsøger at virke uinteresseret. Hun tager samme initiativ og bevæger sig over imod mig. Jeg finder en lettelse i det. Dernæst går vi lidt rundt om hinanden, kigger begge ned i jorden og virker begge ligeglade og upåvirket af situationen.
Hun sparker til en nærliggende sten og siger: "Hmm..hej!"
Jeg svare:"Hej!"
"Jeg hedder Martha, hvad hedder du?"
"Diana", svare jeg tilbage.
"Hi, skal vi lege"?, fniser pigen så.
Og derfra har vi holdt sammen i tykt og tyndt. Jeg ved at hun altid vil være der for mig, hvis jeg skulle falde...
Igennem de hårde tider, som vi desværre begge har oplevet, har vi altid vidst at vores venskab ville hjælpe os over på den anden side...
Hendes lidenskab har igennem alle årene være musik. Hun har altid spillet klaver og skrevet utallige sange. Hendes sange og stemme går lige i hjertet på mig hver gang. Elsker hendes musik. Den er ikke som noget andet - den er hendes! Man føler den...
http://www.myspace.com/betzerrecords
No comments:
Post a Comment