
Hvor lækkert er det ikke at vide, at man ikke er glemt? At folk husker én, når man lige har brug for det, (måske forventer det)?
Og som den gode datter jeg er, har jeg selvfølgelig også tænkt på min gamle far. Jeg har i anledning af hans mange års fødselsdag, (hi hi), ikke sendt ham blomster, men lækker chokolade.
Jeg håber, at han skænker mig en lille sød tanke, når han sætter tænderne i en chokolade med fyldt marcipan... "måske dén vil ligge godt i maven!"
Og igen, så håber jeg at han ikke tænker på mig, når han bemærker de ekstra kilo som følge heraf:)
No comments:
Post a Comment