Snorke-symfonien

Hvis der er noget, som kan få mit blod til at koge, eller sagt på en anden måde "ramme min psykopat-narve", så er det lyden af en snorken.
Aghhhhhh... bare optakten et en begyndende snorken, ændre min personlighed og hornene bruser frem i min pande.
Jeg ved jo udmærket godt, at man ikke selv er herre over sin snorken og jeg har da også (i perioder) været meget overbærende og forstående. Men sommetider tager frustrationen over. Det skyldes muligvis, at jeg normalt har en nattesøvn fuld af forstyrrelser og én ekstra er nærmest mere end min tålmodighed og overskud kan bære.
Hvis jeg skulle sætte mig i Freuds sted, ville jeg måske vove at påstå, at det kunne stamme tilbage til min barndom. Jeg husker tydeligt mine overnatninger hos mine bedsteforældre. Jeg sov sammen med min dejlige mormor og havde fra tidelig start lært, at det handlede om, at falde i søvn før hende - dermed sagt, gå til køjs før hende. Når hun ramte puden, begyndte larmen dermed også. Jeg kunne ligge og stresse helt ud over, at jeg ikke ville kunne nå, at falde i søvn, før hun ville komme i seng. Selv når jeg var kommet sikkert af sted til drømmeland, kunne jeg hastigt blive vækket af en overdøvende snorken.
Om min frustration stammer tilbage i fortiden eller om jeg, som så mange andre mennesker, bare ikke kan holde den u-alminelige belastende og skrækkelig lyd ud, må stå uvist hen.
Årsagen er mig nu heller ikke så vigtig - det er mere håndteringen/løsningen deraf!!!!
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan og om den snorkendes søvn bliver forstyrret og hvad det har af den kommendes dag betydning?