Hvornår kan man tale om, et svært valg?
Et valg kan være situationsbestemt og rumme mange forskellige lag.
Jeg er altid usikker når det kommer til valg. Valg som står ved en skillevej. Også kaldet et ultimatum. Jeg hader at stille dem eller stå overfor dem, da jeg ikke mener, at der egentlig er et valg der.
Jeg vælger med hjertet... og hvad betyder det så? Det sjove er, at hjertet er en muskel som pumper blod rundt i kroppen, men langt fra ligner et "korrekt" hjerte symbol. Og hvorfor lade en muskel dømme over hvad der er rigtigt og forkert?
Anyway - illusionen (hvor dum den så end er) virker for mig. At jeg så alligevel ikke kan følge det altid, er så noget andet. Mon det er metafor for at hjernen tager styringen??
Spøjs filosofi!
Nok om det. Status er, at jeg aldrig griber den lette løsning....undtaget aftnens tilfælde, hvilket er alkohol. Jeg har ar på sjælen når det kommer til det gift. Og når jeg er sunket lavere end lav, er det hvad jeg greb ud efter.
Ironi må få sig et grin på min bekostning.
Jeg er ligeglad.
Når man som jeg er slået i skak og lav på batteri, så er jeg klarsynet nok til at se, hvorfor det er så farligt et valg at tage mere en et par gange.
Alkoholen får kortvarrigt en til at "glemme" eller i det mindste at kunne rumme en følelse, som er svær og ubærlig. Jeg kan se, hvorfor min mor hurtigt fandt den løsning som den rette for hende.
Alkohol gemmer følelserne til det stadie, at man igen kan rumme dem og tro at man stadig er den samme.
Man (eller jeg) kommer i det stadige, at det er lige meget og det, som jeg ikke kunne bære før er på magisk vis blevet let som en fjer.
Min mor, vil for altid leve i mit hjerte. Trods alle hendes fejl og mangler er det alligevel imponerende, at hun kunne formå at elske. Jeg følte mig altid elsket.... selv under tæsk, misbrug, mandehor, druk og 1000 vis af dramaer som fulgte hende, så var jeg altid og vil altid være hende Musling. Always.
Det vigtigste en forældre kan lære sine børn er kærlighed. Jeg er ikke i tvivl.
Den viden, vil jeg for altid forsøge at viderebringe til mine egne små og dyrbare guldklumper. Dog i håb om, at jeg vil kunne bidrage med en sund og tryg barndom. De betyder alt for mig.
Alt er et stærkt ord som er passende i denne sammenhæng.
No comments:
Post a Comment